12/5-07. Vi kom til hovedstaden kl. 5 i morges, fandt et vaerelse og sov et par tiltraengte timer. Vi tilbragte eftermiddagen paa det beroemte og hektiske weekendmarked, og nu sidder vi her paa computercafeen. I nat har vi saa en sidste overnatning her i byen inden vi tager hver vores fly hjem til Danmark.
Vi regner kraftigt med at dette er den sidste meddelelse her paa bloggen - resten maa I hoere (og se, det er jo blevet til adskillige GB billeder efterhaanden) naar vi er kommet hjem. Vi ses!

Sofie og Rasmus

11/5-07. Paa Buddha View havde vi et par dage tidligere tilfaeldigt moedt en pige, Line, som vi har gaaet i gymnasiet med. Hun havde vaeret paa Ko Tao i et halvt aar og sammen med en veninde uddannet sig til Dive Master (en som tager certifikerede dykkere med ud til dykkerstederne, laver opfriskningskurser mm.). Sammen med Daniel Kusk (fra Rasmus' hoejskole) tog vi med dem paa to saakaldte "fun dives". Og det var rigtig sjovt, for foerste gang skulle vi ikke lave alle mulige oevelser, men blot koncentrere os om at nyde synet af koraller og tropiske fisk i alle regnbuens farver - laekkert. Vores dive masters var rigtig gode til at vise os alle de spaendende steder, f.eks. spraekker hvor rokker og (grimme) moraener gemte sig. Det var rart at faa gjort brug af vores certifikater inden vi forlod oeen.
Senere samme eftermiddag tog vi baaden til Champong og fortsatte i en natbus til Bangkok.

7/5-07. Dagen efter gik det egentlige kursus i gang. Formiddagen brugte vi til teori, og efter frokost fik vi vores foerste dyk i swimmingpoolen. En Fantastisk foelelse at kunne traekke vejret under vandet og vaere taet paa vaegtloes! God instruktoer og soede medstuderende, saa det kunne ikke vaere bedre.
Anden dag paa kurset var lige ledes opdelt med teori om formiddagen og et dyk (paa 5 m.) om eftermiddagen. Denne gang var der ikke tale om en swimmingpool men en beskyttet bugt, Mango Bay, paa oeens nordside. Men ikke desto mindre var det havet med alt hvad dertil hoerer af sand, sten, koraller og FISK!
Saa kom dagen for den "store eksamen". 50 multiple choice spoergsmaal som vi loeste sammen i ro og mag, og som hverken var saerlig svaere eller saerlig skraemmende! Herefter var det i vaaddragterne og afsted. Vi tog to dyk paa 12 meter. Ret vildt at vaere saa langt nede for foerste gang. Det var ligesom at svoemme rundt i et kaempe stort akvarium. Vi skulle lave forskellige oevelser under vandet, tage masken af og toemme den for vand igen, simulere "out of air", puste luft i vores BCD (en oppustelig vaest til at kontrolere opdriften med) med munden mm. Men vi havde ogsaa tid til at svoemme en tur og se paa de mange smukke fisk.
Dag fire var dagen hvor vi skulle tage de to dyk paa 18 meter, som skulle goere os til vaske aegte certifikerede Open Water Divers! Vi havde en fotograf med paa begge dyk som filmede os. Vi lavede alle mulige gakkede ting under vandet til aere for kameramanden, dansede, lavede menneskepyramide, slog kolboetter og spillede smart med solbriller i stedet for dykkermaske. Det ser ret fedt ud paa filmen (I kan se den naar vi kommer hjem). Om aftenen fik vi vores certifikat (hurra), og vi planlagde at goere brug af det allerede naeste dag.

5/5-07. Vi ankom til Ko Tao ved ti-tiden og indlogerede os paa Buddha View Diving Resort, det sted vi skulle tage vores dykkerkursus, som vi havde bestilt allerede i Bangkok. Vi besluttede os for at paabegynde vores "Open Water" kursus et par dage senere, saa vi kunne vaere lidt sammen med Rasmus' hoejskolevenner, som ogsaa var kommet til Ko Tao, inden de skulle tilbage til Bangkok d. 9. Vi fandt dem paa stranden, storstegende i solen, og brugte et par hyggelige timer i deres selskab. Dagen efter tog vi paa stranden med dem igen, snorklede bl.a. lidt, og om eftermiddagen tog vi tilbage til Buddha View og saa vi en to timer lang introduktionsvideo til dykkerkurset.

3/5-07. Sidste dag i Vietnam - og hvilken en. Havde besluttet os for at staa tidligt op og besoege Ho Chi Mings mausolaeum inden det lukkede kl. 11. Efter en gang dampende nuddelsuppe til morgenmad hyrede vi et par motorcykler med chauffoer, og snart var vi paa vej mod mausolaeet. Sofies chauffoer var betydeligt hurtigere end min, og snart var hun uden for synsvidde. Da jeg naaede frem til indgangen var hun pist vaek. Proevede forgaeves at ringe til min mobil som hun havde, men intet svar. Inden jeg panikkede helt fandt jeg ud af, at der var to indgange til stedet, og det stod mig klart at chauffoererne maatte have taget os til hver vores indgang. Efter at have ledt forgaeves i omraadet der var taetpakket med turister, kom jeg heldigvis i tanker om en aftale vi havde lavet flere maaneder forinden: Vi skulle moedes paa det guesthouse som vi sidst havde overnattet paa, hvis vi skulle blive vaek fra hinanden. Den havde Sofie heldigvis ogsaa husket, og da jeg tog en motorcykel tilbage til vores guesthouse, fandt jeg hende ventende paa trappen. Selvom hun og hendes chauffoer ogsaa havde tjekket begge indgange, havde vi paa mystisk vis undgaaet hinanden. Det endte heldigvis godt - men Ho Chi Mings balsamerede legeme fik vi ikke at se, de lukkede nemlig i mellemtiden.
Om aftenen gik vi om bord paa et fly til Bangkok (kun 1 time og 45 min). Sov et par timer i den nye lufthavn inden vi tog en morgentaxa til hovedbanegaarden og koebte tog- og baadbillet til Ko Tao.

2/5-07. Hanoi er en rigtig spaendende by, og der sker virkelig en masse i den gamle bydel, hvor vi boede. Det er et gammelt handelskvarter, og i dag er der stadig en heftig aktivitet i omraadet med handlende, gadesaelgere, motorcyklister, taxaer, cyklo'er og turister der snor sig forbi hinanden i de smalle gader. Brugte bl.a. dagen paa et par af de mange fransk inspirerede cafeer i byen. Et sted laa der farver paa bordene saa man kunne tegne paa (papirs)dugen, ligesom til en boernefoedselsdag. Saa var underholdningen til caffe latten sikret.

Hanoi har meget at byde paa, heriblandt det beroemte vanddukketeater. Om aftenen tog vi til en forestilling. Den var opbygget af smaa scener fra hverdagen i Vietnam saa som landbrug og fiskeri. Ogsaa sagnet om en kaempeskildpade der bor i en soe midt i Hanoi og gemmer et svaerd der hjalp vietnameserne i flere beroente slag mod kineserne blev fremfoert. Historierne er fortalt med en masse traedukker der ikke er styrret oppefra vha. strenge som i almindeligt dukketeater, men i stedet at pinde og snoretraek som er skjult under det vand, som dukkerne "danser" ovenpaa. Det hele ledsages af traditionel musik og sang - en ganske fornoejelig og spoejs oplevelse.

1/5-07. Halongbugten er kendt for sine mange spektakulaere klippeoeer og turkisblaa vand. Det lyder jo rigtig godt (syntes vi i hvert fald) og vi besluttede os for at tage paa en heldags sejltur rundt i bugten. Vi brugte 8 timer om bord paa en lille sejlbaad (som dog sejlede for motor hele vejen), kun vores kaptajn, hans hjaelper og os. Det var total luksus! Laa bare paa daekket og dasede og laeste lidt i vores boeger. Vi var ogsa inde at se to grotter der gik hele vejen gennem de lodrette klippeoeer, badede fra baaden i det klare vand og sejlede en lille tur i toer-kajak. Vores besaetning lavede dejlig frokost til os bestaaende af 'seafood' i alle afskygninger, som vi spiste mens vi laa for anker, mums.

Ved halv fire-tiden tiden kom vi i land og tog baad og bus tilbage til Hanoi. Maatte dog kaempe lidt med vietnameserne om pladserne i busserne, da mange var ivrige, naermest paniske, efter at komme hjem fra Cat Ba efter deres 'uafhaengighedsdags-ferie'.